Vi udvider vores AI‑team i København og søger erfarne AI‑strategikere, der brænder for at sætte retning for og realisere AI‑strategier for vores kunder og samtidig har fingeren på pulsen inden for de nyeste AI‑trends og teknologier.
Vi er på jagt efter profiler, som kan være en aktiv drivkraft i at designe og gennemføre større AI‑initiativer, der ændrer måden hvorpå vores kunder træffer beslutninger, organiserer sig og leverer værdi. Du vil typisk arbejde på projekter, hvor AI er en central løftestang for forandring, fx inden for digitalisering, effektivisering, bedre beslutningsstøtte, nye services eller ansvarlig anvendelse af AI i komplekse og regulerede miljøer.
Dit arbejde kommer til at være hands-on, hvilket betyder, at du er tæt på både den strategiske beslutningstagning og den praktiske implementering - fra formulering af ambitioner og roadmaps til at sikre, at løsningerne faktisk bliver taget i brug og skaber værdi.
I rollen som AI-strategiker får du ansvar for:
Du bliver en del af et internationalt miljø, samt et ambitiøst og nysgerrigt team, hvor læring, teknologifascination og en stærk community feel er i højsædet, og som har et tæt samarbejde med PA’s internationale AI-eksperter. Da AI er et strategisk fokusområde for PA, vil der være stor interesse for din viden, både i dit arbejde med kunder og på tværs af organisationen. Vi forventer, at du vil bringe den i spil for at løfte vidensniveauet i PA og hos vores kunder.
Hos PA arbejder vi hele vejen fra idé og eksperimentering til implementerede løsninger, hvor kvalitet, ansvarlig AI og skalerbarhed er i fokus. Projekterne varierer, men fælles for dem er, at AI ikke er et mål i sig selv, det er et middel til at løse konkrete problemer for vores kunder.
Du bliver en del af et støttende og fagligt stærkt miljø, hvor du ikke forventes at kunne alt fra dag ét, men hvor du får mulighed for hurtigt at udvikle dig gennem konkrete projekter, sparring og læring i praksis.