Som team løser vi mange forskelligartede opgaver både for vores kunder og for vores revisionsforretning. Derfor søger vi en teamplayer, som er motiveret for at lære og tilegne sig en masse ny viden - såvel fagligt som personligt. Du ønsker at indgå i et stærkt socialt miljø med en uformel omgangstone, hvor der skabes tid til ro og fokus.
Spændende opgaver venter på dig.
Bogføring, moms, rapportering og løn.
- Du oplæres til på sigt at varetage den fulde økonomifunktion selvstændigt - og vil fra dag et være medansvarlig for den daglige drift for vores kunder. Dine opgaver omfatter blandt andet finansbogføring, debitor- og kreditorstyring, månedsafslutning, controlling og rapportering.
- Du klædes på til på sigt selvstændigt at varetage kunderådgivning, så både du og kunderne får en positiv og udviklende oplevelse.
- Du får mulighed for specialisering inden for f.eks. digitalisering og implementering af nutidens digitale løsninger.
- Du får ansvar for udvikling og styring af projekter både internt og i forbindelse med kundespecifikke opgaver.
Du får medansvar for implementering og igangsætning af nye kundeopgaver.